Lad ENVO IT finde den rette hosting løsning for din virksomhed
Hvad er forskellen på en fysisk og en cloud hosting løsning?
Groft sagt findes der 3 muligheder for hosting:
- Fysisk hosting – også kaldet co-location
- Private cloud hosting – også kendt som et Virtual Datacenter (VDC)
- Public cloud hosting – eksempelvis Microsoft Azure
Fysisk hosting
Med en fysisk hosting løsning ejer og vedligeholder virksomheden selv sine egne servere, der står placeret på kontoret, i kælderen eller i et fysisk datacenter. Derfor kan denne løsning også kaldes co-location. Denne løsning giver dig fuld kontrol over IT-infrastrukturen og du skal ikke bekymre dig om at være afhængig af internet. Til gengæld kan det blive en lidt større investering i hardware, vedligehold, strøm og køling.
Private cloud
Med en private cloudløsning vælger virksomheden i stedet at leje sig ind på et Virtual Datacenter (VDC), der er ejet af en tredjepart. Her er serveren altså placeret væk fra virksomheden, men giver til gengæld en skalérbar og fleksibel IT-infrastruktur, som kan tilpasses efter behov. På den måde kan udgifter holdes nede på det niveau, der er nødvendigt for virksomheden.
Public cloud
Public cloud er en anden mulighed for at gemme data “i skyen”. Public cloud giver en skalérbar og fleksibel IT-infrastruktur, som kan tilpasses virksomhedens behov. Her kan man vælge eksempelvis Azure fra Microsoft, der er en af de største og mest populære public cloud platforme i verden.

Hvad er et Virtual Datacenter (VDC)?
En af vores mest populære løsninger er private cloud hosting, også kendt som et Virtual Datacenter (VDC). Her gør vi brug af virtuelle datacentre, der opbevarer din virksomheds IT-services, hjemmeside og data.
Et Virtual Datacenter (VDC) minder om et traditionelt fysisk datacenter, men i stedet for at købe fysiske servere, så lejer man sig ind på virtuelle servere. Det giver dig de samme muligheder, men det er billigere i drift, mere fleksibelt og giver bedre mulighed for at skalere. Som virksomhed kan du skrue op og ned alt efter, hvor meget computerkraft og lagring, du har brug for – og du slipper for at skulle købe ind og vedligeholde. Det holder dine omkostninger nede.
Et VDC giver desuden mulighed for at styre forskellige virtuelle maskiner, netværk, lagringsenheder og andre IT-ressourcer. Det kan også indeholde sikkerhedsløsninger, samt backup- og ‘disaster recovery’-muligheder, load balancing og andre avancerede funktioner, der kan være nødvendige for at drive en effektiv IT-infrastruktur.
Vælger du en private cloud løsning, tilbyder ENVO IT dig hosting på vores virtuelle datacentre placeret i Danmark.

Oplev fordelene ved et Virtual Datacenter (VDC)
- Skalerbarhed: Du får en private cloudløsning, der løbende kan op- og nedjusteres efter behov. Det gælder IT-ressourcer, såsom CPU, RAM og lagring.
- Prisen: Som virksomhed betaler du kun for de ressourcer, du bruger. Samtidigt slipper du for at skulle investere i og vedligeholde egne servere.
- Fleksibilitet: Modsat co-location fysiske datacentre får du med et VDC mulighed for at oprette og administrere virtuelle maskiner og andre IT-ressourcer i et sikret miljø.
- Sikkerhed: Et VDC kan indeholde avancerede sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter data og infrastruktur mod trusler. Der er fx mulighed for firewalls og backup muligheder.
- Administration: Det kan mindske den administrative byrde for virksomhederne, da både infrastruktur og løbende vedligeholdelse er inkluderet i en serviceaftale med ENVO IT.
- Tilgængelighed: Du kan altid få adgang til virksomhedens IT-ressourcer fra flere enheder. Uanset tid og sted kan du få fat i data, apps og dokumenter.

Public cloud hosting med AWS eller Azure
Public cloud hosting giver – ligesom private cloud – en skalérbar og fleksibel hosting løsning, som kan tilpasses din virksomheds behov. Vælger du public cloud hosting, gør du brug af et offentligt tilgængeligt system, som eksempelvis AWS (Amazon Web Service) eller Microsoft Azure, der er to af de største og mest populære public cloud platforme i verden.
Public cloud er typisk en smule billigere, nemmere at opsætte og vedligeholde, men det kan også give mindre kontrol, da systemet bruges og ejes af andre. Dog er der også en række fordele:
- Med public cloud kan du dele IT-infrastruktur og ressourcer med flere, hvilket kan resultere i lavere omkostninger.
- Adgang til et bredere udvalg af teknologier og tjenester end hvad en private cloud løsning ofte kan tilbyde.
- Adgang til avancerede sikkerheds- og compliance-funktioner, der ellers kan være sværere og dyrere at implementere. Microsoft investerer eksempelvis årligt 4 milliarder dollars på sikkerhed for at være klar med de nyeste sikkerhedstiltag.
Læs mere om Microsoft Azure her.
Konsulentydelser
Hos ENVO IT hjælper vi dig med hosting og cloudløsninger
Arbejder du ikke normalt med IT, kan hosting og cloudløsninger føles som en stor mundfuld. Derfor kan det være en god idé at alliere dig med IT-specialister, der kan tage dig i hånden og hjælpe med hele processen.
Hos ENVO IT hjælper vi vores kunder med implementering, opsætning og konfiguration af servere, samt installation af software og konfiguration af netværk. Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start med din hosting løsning.
Vi hjælper med at vedligeholde din hosting løsning, opdatere og lave backup. Er der brug for det, så yder vi teknisk support og hjælper med at løse problemer. Hvis noget skal repareres, reagerer vi omgående.
Du får i serviceaftalen også ekstra sikkerhed i form af driftssikkerhed og ekspertviden om de nyeste teknologier, sikkerheds- og compliance-krav.
Vores hosting løsninger er skræddersyet til den enkelte virksomhed og du har mulighed for at skrue op og ned, så aftalen altid skaber størst mulig værdi for dig.

Certificeret sikkerhed og overvågning 24/7
Det er afgørende for os, at du er i sikre hænder, når du overlader din cloud hosting til os. Derfor lever vi op til de skrappe krav om sikkerhed, kompetencer, økonomi og drift, der gør os ISAE 3402 certificeret.
Derudover overvåger vi alle enheder, der driftes og modtager alarmer ved problemer. Overvågning foregår 24/7, og vi håndterer kritiske alarmer døgnet rundt. Udover overvågning af fejl foretager vi også monitorering af kapacitet for at sikre, at der hele tiden er tilstrækkelig kapacitet i industristrukturen til at understøtte den samlede ressourceefterspørgsel. Hvis der er behov for øget kapacitet, så giver vi dig besked.

Hvilken hosting løsning skal du vælge?
Tæt på alle virksomheder har brug for hosting. For uden hosting – ingen hjemmeside.
Men der er mange spørgsmål, der presser sig på, når man skal vælge hosting løsning. Skal det være på en fysisk server eller et virtuelt datacenter? Private eller public cloud? Hvad er fordelene ved cloud? Hvad koster det? Hvor meget vedligehold kræver det? Er sikkerheden i orden?
Svarene afhænger altid af din virksomheds behov og ønsker. Derfor starter vi hos ENVO IT altid med at sætte os ind i din forretning og dine krav i forhold til sikkerhed, datakontrol, skalérbarhed osv.
På baggrund af dette finder vi den bedst mulige løsning til dig. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Læs mere om, hvad ENVO IT kan gøre for dig og din virksomhed:

Interesseret i at komme igang ?
