Hjælp til netværksløsninger og stabil netværksdrift
Sikker netværksdrift: Overlad det til ENVO ITs eksperter
Derfor er det for langt de fleste virksomheder en god idé at overlade ansvaret for netværksdriften til en professionel IT-partner.
Netværksdrift er en kompleks og vigtig opgave, der kræver en dyb forståelse af netværksinfrastruktur, teknologier, IT-sikkerhed og backupstrategier. Alligevel ser vi igen og igen at især små og mellemstore virksomheder køber en netværksløsning, der bliver sat op – for så at blive glemt. Der er ingen, der sørger for at løsningen bliver opdateret, at nye sikkerhedshuller bliver lukkede eller at alarmeringer om sikkerhedshændelser bliver analyseret og håndteret. Det efterlader virksomheden med en falsk tryghed om, at alt er i fineste orden.
Hos ENVO IT hjælper vi med netværksdrift – så det ikke bliver glemt. Vi sikrer, at jeres netværk fungerer effektivt og pålideligt, samt at det er beskyttet mod tab af data, angreb og nedetid. Vi kalder det Network as a Service.

Netværksaftalen “Network as a service”
Netværk er essentiel infrastruktur til at drive langt de fleste forretninger. Uden internet vil virksomheden gå i stå. Med Network as a service lægger du ansvaret for jeres netværksdrift i sikre hænde.
Med Network as a service tager vi hånd om alt fra licenser, hardware, konfiguration, overvågning og opdatering, så du kan være sikker på at alt er som det skal være – og der ikke opstår sikkerhedshuller. Og du får det hele til én samlet månedlig ydelse.
Aftalen inkluderer drift af netværksenheder som switch, access points og firewall.
Switch: Bruger du et netværkskabel fra et vægstik, når du skal have internetadgang – så kommer din adgang fra en switch i den anden ende. En switch er en hardware-enhed, der forbinder flere computere inden for et LAN-netværk. Denne kablede netværksløsning hjælper med at opretholde en stabil netværksforbindelse og styre datastrømme, hvilket kan forbedre internethastigheden.
Trådløse access points: Et trådløst access point er en slags antenne, der giver trådløs adgang til et netværk. Det er den enhed, der gør det muligt for brugere at hoppe på WIFI fra mobilen eller den bærbare computer. Det giver en øget fleksibilitet og mobilitet for brugere, der kan få adgang til netværket fra forskellige steder.
Firewall: En firewall er en sikkerhedsenhed, der kontrollerer og filtrerer ind- og udgående netværkstrafik baseret på bestemte politikker/konfigurationer. Den beskytter netværket mod cybertrusler og sikkerhedsbrud. Er din Firewall ikke opdateret vil der være mulige sikkerhedshuller, der gør dig særligt udsat for f.eks. hackerangreb.

Hos ENVO IT er netværksdesign en del af pakken
Takker du ja til Network as a service, får du netværksdesign med i aftalen.
I et dårligt designet netværk kan der let opstå sikkerhedshuller eller performanceproblemer, der kan komme til udtryk, ved at internettet bliver langsomt. Dårligt netværk er for langt de fleste en betydelig forretningsrisiko, da det i værste fald vil kunne sætte forretningen i stå. Der er ingen kunder, der vil acceptere undskyldningen: “Beklager forsinkelsen, vi havde dårligt internet”
Et godt design kan tværtimod reducere nedetid og omkostninger til vedligeholdelse og sikkerhedsproblemer på sigt. Samtidigt muliggør det en mere fleksibel og skalérbar netværksinfrastruktur, der kan tilpasses virksomhedens behov i fremtiden.
Når vi laver et netværksdesign, så planlægger og opbygger vi netværket, så det er skræddersyet til din virksomheds behov og mål. Hvordan skal jeres enheder fordeles på netværket? Hvilke enheder har i brug for – og hvor meget kræver de?
Vi tager altid ud til kunden for at fastlægge en aftale, der passer den enkelte virksomheds enheder og behov.
Fysisk håndtering af enhederne
Hos ENVO IT hjælper vi med at sætte netværksløsningen op. Vi samler både rackskabe og enheder forsvarligt, samt sikrer at de rigtige kabler kommer i de rigtige steder.
Vi løser ikke elektrikerarbejder. Elektrikere må tilkaldes for f.eks. at trække kabler i vægge eller kabelbakker.

Specialister på tværs af producenter
Hos ENVO IT omfavner vi langt de fleste mærker inden for IT-udstyr. De mest populære mærker på markedet er Cisco, Fortinet, Ubiquiti, Juniper, HP, Dell, Aruba og Netgear.
Vi har ingen “favorit” mærke, da den ideelle løsning altid afhænger virksomhedens – og alle mærkerne har forskellige styrker og svagheder, når det kommer til funktioner, pålidelighed, support, sikkerhed og pris. Eksempelvis er Cisco Meraki god til at bære tung trafik og mange brugere, mens Ubiquiti UniFi tilbyder et billigere alternativ til det mindre kontor.
Hos ENVO IT hjælper vi gerne med at afgøre, hvilket mærke og hvilke modeller der passer bedst til din virksomheds behov og budget.
Mulighed for leasing af netværksudstyr
Hvis det ønskes, så tilbyder vi leasing af netværksudstyr i tilknytning til Network as a service-aftalen.
Managed Services
Lad os være jeres netværkskonsulenter
Hos ENVO IT har vi mange års erfaring med netværksløsninger og IT, men vi taler et letforståeligt sprog.
Med mindre i gerne vil høre det, så lover vi at spare jer for de lange, tekniske forklaringer.
Dem gemmer vi til hinanden og de andre IT-nørder.
Til dig taler vi altid et sprog, som du og dine medarbejdere kan forstå.
Vores fornemmeste opgave er at sørge for, at I kan bruge jeres tid på arbejde, der skaber værdi for jer – fremfor IT- og netværksproblemer.
Læs mere om, hvad ENVO IT kan gøre for dig og din virksomhed:
Konsulentydelser
Interesseret i at komme igang ?
