Windows 365
Din data er sikker.
Når du lagrer din data i skyen, øger du din virksomheds data-sikkerhed.
Der findes utallige kontroller, teknologier og protokoller, som de forskellige udbydere af cloud-computing benytter sig af, for at styrke sikkerheden og hjælpe dig med at beskytte din virksomheds apps, data og infrastruktur.

Alle typer enheder på alle tidspunkter
Hjemmearbejde har fået sit indtog og det ser ikke ud til at den gammeldags facon med faste kontortider vender retur.
Med den hybride arbejdsplads kan dine medarbejdere nemt og sikkert arbejde hvorfra de end befinder sig.
Uanset om dine medarbejdere arbejder fra en iPad eller en PC, så kan de tilgå deres personlige skrivebord i skyen, på alle tidspunkter af døgnet.
Der kan hentes, deles og uploades data i realtid, uden at kompromittere organisationens sikkerhed.

Personligt tilpasset cloud-PC
Med Windows 365 får dine medarbejdere et individuelt personligt tilpasset skrivebord i skyen, som de kan tilgå fra alle typer af enheder, alle steder i verden.
Det betyder, at dine medarbejderes behov altid vil være opfyldt, uanset hvilke programmer de arbejder med.
De har mulighed for at tilpasse deres personlige skrivebord, præcis som de ville gøre med en PC.

ENVO IT har nogle meget dygtige og professionelle konsulenter, som lytter nøje til, hvad der er behov for, og rådgiver om den bedste løsning. De er proaktive og er altid klar til at hjælpe med alle typer udfordringer og problemer.Shamoona Yousaf – Capture One

MOBILITET
Det er underordnet om dine medarbejdere sidder på Sri Lanka eller i København, med Windows 365 har de mulighed for at logge på deres fjernskrivebord uanset hvor de befinder sig.

SIKKERHED
Med datalagring i skyen er din organisations data sikret af protokoller, teknologier og kontroller.

KAN BENYTTES FRA SAMTLIGE PLATFORME
Det er underordnet hvilken type enhed du arbejder fra.
Du kan arbejde på dit fjernskrivebord i Windows 365 fra både en PC, en Mac, en tablet eller en mobilenhed.

UNDERSTØTTER FLERE SKÆRME
Selvom du arbejder på en Cloud PC, kan du uden problemer arbejde på tværs af flere forskellige tilkoblede skærme.

ENKELT
Det er nemt og simpelt. Alle kan arbejde i det.

DET PASSER IND
Windows 365 kan integreres med eksisterende endpoint management løsninger
Du kan enten selv kaste dig ud i at udrulle og konfigurere det i din organisations tenant, og ellers kan du kontakte ENVO IT, og lade os klare det hele for dig og din virksomhed.
ENVO IT kan yde hands-on hjælp med hele din opsætning af Windows 365. Vi tager hånd om både infrastruktur, Azure opsætning, og Endpoint Manager konfiguration.
Man kan bruge en Cloud PC fra både en Windows PC, en Mac, en smartphone eller tablet.
En bruger logger ind på https://windows365.microsoft.com og kan herfra enten åbne sin Cloud PC i en webbrowser, eller kan installere den nye RDP klient.
Der er understøttelse for mere end én skærm, og man kan afholde Teams møder på sin Cloud PC.
Der er desuden mulighed for blot at streame og betjene enkelte applikationer via sin Cloud PC. Det vil gøre det muligt at benytte tung og krævende software på tynd (og billig) hardware.
Windows 365 er bygget på Azure Virtual Desktop.
Cloud PC’er kan uden videre forbindes til netværk der allerede benyttes til Azure Virtual Desktop.
Med Windows 365 kan man ikke benytte et image til flere samtidige brugersessioner, som man kan i Azure Virtual Desktop, og en Cloud PC er personlig.
Til gengæld er der i modsætning til Azure Virtual Desktop gjort meget ud af at oplevelsen er let og at den er integreret med de øvrige komponenter og værktøjer man måtte benytte i Microsoft 365 suiten, som eksempelvis Azure AD Connect og Microsoft Endpoint Manager. Azure Virtual Desktop giver mulighed for selv at opsætte et VDI miljø med stor fleksibilitet, men også stor kompleksitet, hvor Windows 365 er VDI leveret efter en software-as-a-service model.
Der er selvfølgelig en bunke licenser som alle koster forskelligt.
På tidspunktet for lanceringen af Windows 365 anbefalede Microsoft at man til en almindelig kontormedarbejder køber en med 2 vCPU, 8 GB RAM, og 128 GB harddisk til en pris af kr 278,70,- eksklusive moms pr. bruger pr. måned.
Vores egne tests og erfaringer understøtter at dette er en passende størrelse.
Ellers har vi i øvrigt en prisliste her.
https://www.microsoft.com/da-dk/windows-365/all-pricing?market=dk
Hvis man kører Enterprise varianten af Windows 365, så vil netværkstrafik blive afregnet som Microsoft Azure trafik.
Udover det bør der laves systemadministration af en Cloud PC præcist som på en fysisk enhed. Hvis den skal driftes efter god skik så skal der ses til at den opdateres, aktivitetslogges, overvåges, sikres mv.
For ENVO IT kunder som har købt client management ydes driftsservices på en Windows 365 Cloud PC under den eksisterende aftale, helt uden meromkostninger.
En Cloud PC skal ses som en ny type enhed.
Den kan nogle ting som en ordinær fysisk PC ikke kan.
Eksempelvis er den forbundet til netværk med en 10 gbit forbindelse, og forbindelsen har hurtig svartid fra det øvrige Microsoft 365 og Azure univers. Det vil sige at den 1 TB data der følger med en Office 365 licens pludselig kan udnyttes på måder som man ikke kunne før, og nye typer Azure applikationer kan lade sig gøre da de i netværket ligger meget tættere på det punkt hvor data behandles.
En Cloud PC er desuden smart hvis man ønsker at køre en applikation med højt båndbreddebehov op imod Azure. Her vil trafikken ikke krydse regionale zoner i Azure og dermed være billigere.
Af disse og flere andre årsager mener vi ikke at en fysisk PC tåler en direkte sammenligning med en Cloud PC alene på prisen.
Hvis man ønsker en Cloud PC som kan tilgå servere eller applikationer som man har liggende i datacenter, så skal der laves en smule infrastrukturarbejde i form af opsætning af netværk i Microsoft Azure og en VPN tunnel.
Man skal desuden have den rigtige sammensætning af 365 licenser, og man bør også som minimum have en basal opsætning i Microsoft Endpoint Manager.
Herefter er ideen at hver ny Cloud PC håndteres af de som normalt laver desktop drift og support, og ikke kræver involvering af en infrastrukturafdeling eller ekstern infrastruktur partner.
Interesseret i at komme i gang?
